Her finder du landsdelens billigste lejeboliger

75 kroner - så meget betaler man i gennemsnittet per kvadratmeter i månedlige husleje for en lejebolig i Midtjylland. I Lemvig er det billigst.

Lemvig Kommune er den tredje billigste kommune i landet, når det gælder kvadratmeterpris for lejeboliger.
Lemvig Kommune er den tredje billigste kommune i landet, når det gælder kvadratmeterpris for lejeboliger.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

I Akutbolig.dk's nye rapport kan man se, hvad den gennemsnitlige kvadratmeterpris per måned var for lejeboliger i 2019 på både kommune-, region og landsbasis.

Den billigste kommune i Region Midtjylland er Lemvig, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris per måned er helt nede på 58 kroner. Det gør Lemvig Kommune til den tredje billigste kommune i landet.

Det oplyser Akutbolig.dk i en pressemeddelelse.

0:37
SE OGSÅ: Landistrikternes Fællesråd opfordrer kommuner og boligforeninger at bygge flere lejeboliger på landet

Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 118 kroner er Aarhus Kommune, ikke overraskende, den dyreste i regionen og hele 56 % dyrere end gennemsnittet for hele Region Midtjylland. På trods af det, placerer Aarhus sig helt nede på en 23. plads over landets dyreste kommuner på lejeboligmarkedet i 2019.

Se hele rapporten her.

Først på plads 28 dukker den næste midtjyske kommune op. Det er Odder Kommune, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris er 92 kroner. Odder ligger sig dermed lige opad landsgennemsnittet, der i 2019 lå på 91 kroner per kvadratmeter om måneden.