Politiet advarer: Tyvene holder aldrig fri

​Påskeferien er snart over os, men inden du smutter ud i landet, så bør du følge disse råd.

indbrudstyv
Foto: Colourbox

Hvis du skal afsted i påsken, så er du langt fra alene. Men de tomme hjem kan være en alt for stor fristelse for kriminelle, og det får politiet til at advare.

Påsken er nemlig højsæson for indbrud, så der er gode grunde til at tænke sig om, inden man forlader hjemmet. Samtidigt advarer politiet om, at man ikke skal juble for højt over sine ferieaktiviteter på de sociale medier, så eventuelle tyve ved, at hjemmet står tomt.

Tyvenes aktivitet får samtidigt politiet til at sætte en række råd konkrete råd op for, hvad du kan gøre, inden du tager på ferie.

Gem værdigenstandene

Dit hjem bør se beboet ud, så indbrudstyvene bliver skræmt væk fra bygningen. For eksempel kan man få naboen til at parkere sin bil i indkørslen, tømme postkassen eller bruge skraldespanden, så det ser ud som om, at I kun er væk i kort tid.

Samtidigt bør man gemme stiger og værktøj væk, så tyvene kan benytte det til at bryde ind. Eventuelt kan man også lade belysning ved indkørslen være tændt.

Det opfordres også til, at du sætter tænd/sluk-ure på lamper og radioer, så huset virker beboet. Man bør også gemme eftertragtede genstande, som for eksempel iPads, computere, smykker og så videre væk, så de ikke kan ses fra vinduerne.

Vær en god nabo

Hvis du ikke har planer om at skulle rejse ud i ferien, så kan du i stedet gøre dit bedste for at være en god nabo. Sig hej til fremmede i dit nærområde, for hvis det er en eventuel tyv, så kan de blive stressede af at blive set og dermed blive genkendt igen senere.

Samtidigt opfodrer politiet også til, at man tilmelder sig Nabohjælp. Aktiv nabohjælp forebygger nemlig op til hvert fjerde indbrud.

Antallet af indbrud i beboelser er heldigvis faldende. I følge Det Kriminalpræventive Råd blev der i 2016 begået 31.885 indbrud over hele landet, hvor tallet blot fire år tidligere - i 2012 - lå på 43.480.