Politi advarer om væltede træer i kraftigt blæsevejr

Flere steder i det vestjyske har træer revet sig løs. Det kan være farligt for bilister og andre trafikanter, advarer politiet.

Flere steder er træer væltet på grund af kraftig vind (arkivfoto).
Flere steder er træer væltet på grund af kraftig vind (arkivfoto).
Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Onsdag aften har vinden så godt fat i de vestjyske træer, at rødderne flere stede må give fortabt. 

Derfor opfordrer Midt- og Vestjyllands Politi billister og andre trafikanter til at være særligt opmærksomme, hvis de er på vejen under det kraftige blæsevejr. 

- Folk skal bare være opmærksomme. Der kan ligge et træ på tværs, lyder opfordringen fra vagtchef Ole Vanghøj. 

Ifølge DMI er der meldt kuling. Ved Vestkysten kan der være stedvis være op til hård kuling med vindstød af stormstyrke, skriver meteorologerne

Stillads har revet sig løs

I Lemvig har vinden også godt fat. Her har et stillads ifølge Ole Vanghøj revet sig fra en bygning i Bredgade. 

Derudover har politiet modtaget flere meldinger om væltede træer i landsdelen. Det er blandt andet tilfælde ved Roslev.

- Det blæser en del, konstaterer vagtchefen. 

Vinden forventes at aftage i løbet af natten til torsdag.