Ny lodslov vil skade havnene

Nyt lovforslag vil presse havnen i Limfjorden.

Lods.jpg

Danske Havne og Søfartens Ledere var torsdag på Christiansborg for at forklare politikerne om problemerne ved et nyt lovforslag om lodseriet i Danmark, som bliver til virkelighed.

- Vi er meget bekymrede, for i sidste instans kan det betyde eksistensen for både Skive Havn og de andre vestlige limfjordshavne, siger Jacob S. Hansen, administrator ved Skive Havn.

Sender lodsning i udbud

I dag sørger det statslige selskab DanPilot for lodseriet i Danmark. Der er gode penge og pænt overskud at hente på de store ruter - særligt igennem Storebælt. Overskuddet fra de store ruter går blandt andet til at dække de mindre opgaver som f.eks. i Limfjorden.

Den nye lov åbner op for at andre selskaber kan byde på de enkelte ruter. Lodserne og repræsentanterne for havnene er bekymrede for, at hvis de mindre ruter med mindre profit bliver isoleret i Danpilot fordi et udenlandsk firma har budt ind på de mere proffitable ruter. Frygten er blandt andet, at det døgnberedskab, der i dag eksisterer i Limfjorden, vil forsvinde. Det vil medføre mindre trafik i Limfjorden og i sidste ende koste arbejdspladser på havnene.

- Det bliver simpelthen for besværligt og for dyrt. Skibene vil finde andre havne eller andre transport-kanaler. Vi synes, staten har en forpligtelse til at sørge for lodsbetjening 24 timer i døgnet – også i de små havne i udkantsområderne, siger Jacob S. Hansen

 

Se indslag om sagen her:

3:53
Fragtskibe til de midt og vestjyske limfjordshavne kan ikke længere få lods døgnet rundt.