Motorcyklist indlagt efter ulykke

En motorcyklist blev i natten mellem onsdag og torsdag påkørt af en bilist i Herning.

En 36-årig mand fra Hejnsvig er indlagt på sygehuset i Herning, efter han i nat kørte sammen med en bil. Føreren af bilen, en 77-årig mand fra Ans, overså motorcyklen, da han skulle lave et venstresving på Dronningens Boulevard. Motorcyklisten brækkede ribben og et skulderblad, mens føreren af bilen slap uden skader.


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien 112.