Mindehøjtidelighed for Maria

20-årige Maria Møller Christensen blev dræbt nytårsnat. Lørdag aften bliver hun mindet i Herning.

drab_01012010_001.jpg

Maria Møller Christensen blev fundet død i en kælder på Rolighedsvej 1 i Herning nytårsnat. Politiets undersøgelser viser at hun har været udsat for en forbrydelse, og at hun sandsynligvis også er blevet misbrugt sexuelt inden drabet.

Mindehøjtidelighed

På Facebook er der oprettet flere grupper for at mindes Maria Møller Christensen. De har tilsammen over 10.000 medlemmer. Det er også via Facebook, at der nu bliver spredt et budskab om et mindeoptog lørdag aften. Det begynder klokken 19 ved 7-Eleven på Rolighedsvej, hvor der bliver tændt lys. Så går optoget mod Rolighedsvej 1, hvor Maria Møller Christensen blev fundet dræbt. Her vil der blive holdt et minuts stilhed for hende, og så vil sangen "Er der nogen i himlen" blive sunget.