Ledigheden falder i Vestjylland

På blot ét år er ledigheden i Vestjylland faldet med 12,3 procent.

Flere og flere vestjyder kommer i arbejde. Det viser nye tal som De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) har offentliggjort. Fra 2015 til 2016 faldt ledigheden blandt vestjyderne med 1.065. Det svarer til et fald på 12,3 procent.

- Ledighedstallene viser, at den positive udvikling i regionen fortsætter, med faldende ledighed og stigende beskæftigelse. Det er vigtigt, at alle regionens kommuner er en del af den positive udvikling, udtaler John Hermansen, formand RAR Vestjylland.

I seks ud af de syv vestjyske er ledigheden er faldet. Lemvig Kommune er ledigheden steget med 6,1 procent, mens ledigheden har haft et stort fald i Ringkøbing-Skjern Kommune med 23,6 procent, Struer med 17,1 procent og Skive med 14 procent.

Det er vigtigt, at alle regionens kommuner er en del af den positive udvikling.

Udviklingen skal fortsætte

Det er blandt de 25-29 årige, at ledigheden er størst, og derfor har RAR også fokus på netop dem, så antallet af ledige kan presses længere ned.

- I RAR Vestjylland arbejder vi fortsat for at øge og kvalificere arbejdsstyrken. Her bliver der i øjeblikket særligt fokuseret på gruppen af unge og ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Derudover er der sat fokus på at styrke samarbejdet mellem beskæftigelsespolitikkens aktører og virksomhederne”, udtaler John Hermansen.

Bruttoledige i Vestjylland

 


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Erhverv.