Julegaver i bilen er et tag-selv-bord for tyve

Tyvene nyder godt af danskernes julegaveindkøb. For det er et slaraffenland for dem, når de dyre gaver ligger i bilerne.

Det gik hårdt ud over dækkene på bilen, da to teenagere nægtede at stoppe - også selvom politiet smed sømmåtter ud.
Det gik hårdt ud over dækkene på bilen, da to teenagere nægtede at stoppe - også selvom politiet smed sømmåtter ud.

December måned højsæson for indbrud i biler, og mange julegaver ender i tyvenes hænder frem for under juletræet, viser tal fra Topdanmark, det fortæller de i en pressemeddelelse.

Julen står for døren og så skal der handles gaver. Desværre nyder tyvene også godt af indkøbene.

Topdanmark fortæller i en pressemeddelse at de modtog 130 anmeldelser i 2015, og det er højere end gennemsnittet for resten af året, ligesom det også var det i 2013 og 2014.

Derfor skal man være særligt opmærksom.

- Tænk først og fremmest over, hvor bilen parkeres. Jo flere biler, der holder i nærheden, jo flere mennesker passerer forbi og kan lægge mærke til mistænkelige personer. Derudover ved de fleste nok, at man ikke bør lade gaverne ligge fremme på sædet. Heller ikke, hvis man bare lige skal ind i kiosken eller supermarkedet for at hente noget man glemte. Placér altid gaverne i bagagerummet, siger salgschef Frank Thure Josephsen fra Topdanmark i Holstebro i en pressemeddelelse.

Forsikringen dækker ikke alt

Er uheldet ude og gaverne forsvundet, så kan du kun få pengene tilbage fra forsikringen, hvis vinduerne var lukkede og bilen låst - og så skal det kunne ses der har været indbrud. Og der er flere forbehold.

- Bliver julegaverne stjålet fra bilen, er det indboforsikringen, som dækker. Man skal bare huske, at indboforsikringen aldrig dækker guld, sølv, smykker og kontanter. Har man købt den slags gaver, vil jeg klart anbefale, at man ikke lader dem ligge i bilen, forklarer Frank Thure Josephsen i en pressemeddelelse.

Der er altså god grund til at overveje en ekstra gang, hvad man har liggende i bilen.

- Generelt skal man tænke over, hvad man efterlader i bilen. For selvom julegaver i bilen er et tag selv-bord for tyvene, så kan det også være arbejdscomputeren eller mobiltelefonen, som frister. Så det bedste råd er ikke at efterlade noget synligt i bilens kabine, siger Frank Thure Josephsen i en pressemeddelelse.