I vestjyske kommuner er hver 10. af de yngste børn østeuropæere

I en række vestjyske kommuner er mere end 10 procent af børnene østeuropæiske statsborgere, skriver Jyllands-Posten.

I Lemvig Kommune har 10,9 procent af de 0-4-årige børn østeuropæisk statsborgerskab, og i Ringkøbing-Skjern Kommune lidt længere langs kysten mod syd, er det 12,5 procent, og her taler borgmester Hans Østergaard (V) om, at man mangler arbejdskraft – og børn.

Flere borgmestre taler om, at de nye borgere er en ressource.

- Der kan være en udgift forbundet med, at de skal have ekstra sprogstøtte, men det er altså ikke en udfordring, som vi ikke kan løse. Det er ikke en post i budgettet, som nogensinde har ført til, at vi har drøftet, at vi ikke skulle byde dem velkommen, siger Hans Østergaard.

Hver femte elev er østeuropæisk

I Borris øst for Skjern har de allerede knap 15-20 procent østeuropæiske elever, og ifølge skoleleder Ole Kronborg har sproget ikke været en stor udfordring. Mange af eleverne har haft mulighed for ekstra sprogstøtte, men typisk kun i kortere perioder. Hans vurdering er, at det skyldes, at forældrene er ressourcestærke mennesker. 

Hans råd til andre skoler, som i de kommende år får flere østeuropæiske børn, er "grundig og nærværende information til forældre" – for eksempel om at man i Danmark som forældre er en stor del af skolegangen.

- Mange af dem er famlende i begyndelsen, og noget så almindeligt som at holde en børnefødselsdag kan give usikkerhed, for de så gerne vil gøre det hele godt nok. Det er ikke en byrde, at vi har fået denne gruppe børn. De er en ressource. Børn bekymrer sig ikke om nationalitet og sprog, de bliver venner og leger bare, siger Ole Kronborg.

Vesthimmerland har flest

I andre kommuner som Ikast-Brande og Morsø er det også omkring 10 procent., og i Vesthimmerland Kommune er det hele 13 procent Ifølge borgmester Per Bach Laursen (V) er østeuropæerne en afgørende del af kommunens bestræbelser på at skabe udvikling i en tid med affolkning.

- De passer godt ind her i vores del af landet, hvor der er højt til loftet, hvor der ikke bliver set skævt til nogen, og hvor råvaren er arbejdskraft. Vi kan altså ikke undvære dem, vores produktionsvirksomheder her mangler jo arbejdskraft, siger Per Bach Laursen, der som landmand selv har ansat mange østeuropæere.

Skoleleder Rolf Sanderhoff i Vester Hornum i Vesthimmerland oplever, at forældrenes manglende danskkundskaber er en af de få udfordringer. Mange taler end ikke engelsk, og derfor har man tolke med til alle møder med forældrene.

- Men det er tydeligt at mærke, at børnene har forældre, der er hårdtarbejdende og selvforsørgende. Det er mennesker, som arbejder fra kl. 6 om morgenen, og som tager ansvar og stiller krav til deres børn. Jeg tror, at de passer godt ind her ude på landet, siger han.