Fuglebesætning ramt af fugleinfluenza: - Det er rigtig hårdt

Onsdag kunne ejeren af en fuglebesætning i Vinderup konstatere farmen smittet med fugleinfluenza. Sygdommen er formentlig kommet med vilde fugle.

1:55
Onsdag blev det bekræftet, at Martin Daasbjergs besætning af ænder og gæslinger ramt af fugleinfluenza.

En besætning med ænder og gæslinger i Vinderup er blevet ramt af fugleinfluenza. Det bekræfter Fødevarestyrelsen onsdag. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer

Besætningsejeren er Martin Daasbjerg, der nu skal aflive hele sin besætning på 19.000 ænder, hvoraf dele af besætningen allerede er døde som følge af sygdommen.

- Det er rigtig hårdt. Jeg har håbet til det sidste, at det ikke var fugleinfluenza, og jeg har ikke kunnet sove for det, siger Martin Daasbjerg. 

Kommer formentlig fra andre vilde fugle

Martin Daasbjergs fuglebesætning er ikke den eneste i landet, der er ramt af fugleinfluenza, og derfor har ejeren være ekstra opmærksom den seneste tid:

- Det er formentlig kommet ind med vilde fugle, og specielt måger er nogle banditter. Vi har forsøgt med en masse afværgende foranstaltninger, men vi var også godt klar over, at sygdommen rykkede tættere og tættere på, siger han til Dagbladet Holstebro Struer

Hele besætningen skal nu aflives, hvorefter farmen skal rengøres. Derefter ved Martin Daasbjerg ikke, hvad fremtiden bringer. 

2:16
Beredskabsstyrelsen hjælper fødevarestyrelsen med at samle døde fugle ind flere steder i landsdelen.
Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST