Fængslet for påsat brand

En 38-årig mand er fængslet i surrogat - sigtet for at have påsat brand i en boligejendom i Herning.

Retten_i_Herning_ext_2.jpg

Retten i Herning varetægtsfængslede i dag en 38-årig mand efter et grundlovsforhør. Han er sigtet for at have påsat en brand i Museumsgade i Herning. Brandvæsenet og politiet blev tilkaldt til stedet omkring klokken 4.30 i nat. Et kælderrum i en ejendom med lejligheder brændte. Branden kom dog hurtigt under kontrol, og resulterede kun i mindre skader.

Vidner hjalp til anholdelse

Mandag morgen anholdte Herning Politi den formodede gerningsmand. Vidneforklaringer ledte politiets opmærksomhed hen på en 38-årig mand fra Herning, der nu er fængslet. Ifølge politiet var det frustrationer, der fik manden til at sætte ild til kælderen. Han betegnes som psykisk syg og er derfor fængslet i surrogat og indlagt på psykiatrisk afdeling indtil den 10. juni.