Burde være i sit es lige nu: Men i år lider Limfjorden tidligere end før
Vandet i fjorden er mørkt og lugter mærkeligt, selvom det burde være i sit es lige nu.
Han er opvokset ved Limfjorden. Han lever og ånder med den. Derfor lider han også, når fjorden lider.
53-årige Peter Andersen fra Glyngøre bryder sig ikke om det, han ser lige nu. Han oplever her i det meget tidlige forår en fjord, han aldrig har oplevet før.
- Vandet er ikke klart på det her tidspunkt af året, hvor det skal være klart. I år er det ekstremt uklart. Det gør ondt i hjertet, lyder det fra Peter Andersen, der er dykker i sin fritid og derfor vant til at holde øje med vandets gennemsigtighed.
For nylig gik han en tur i vandkanten nær Sallingsundbroen. Her fandt han med korte mellemrum tre døde stenbidere.
- Da jeg kiggede ud på vandet, var det helt mørkt – helt gråt. Det lugtede også mærkeligt - ikke af saltvand, som det burde.
Fjorden burde være i sit es efter en kold og blæsende vinter. Normalt er vandet klart på denne tid af året.
Marts er værre, end tidligere
- Der er ingen sigt i vandet. Hvorfor er det ikke det? Det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg er meget bekymret, siger Peter Andersen.
At der er grund til bekymring, bekræfter professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Han forsker i vandmiljø.
- Jeg har hørt flere sige, at det ser værre ud end normalt her i marts, siger han.
Forklaringen er vinterens store mængder regn. Regnen har skyllet flere næringsstoffer ud fra markerne til vandløb og fjorde.
- Næringsstofferne giver en kraftig opblomstring af alger, og det farver vandet grønt eller brunt, siger Stiig Markager.
Landbrugsjord skal tages ud af drift
Problemer med vandmiljøet i Limfjorden er langt fra et nyt fænomen. De har stået på i årevis. Sidste år blev der målt kraftigt iltsvind både tidligt og sent. Iltsvind opstår, når de mange alger dør og rådner.
For nylig kom Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden med en lang række anbefalinger til greb, der kan gøres for at hjælpe fjorden.
Anbefalingerne handler ikke mindst om, at store landbrugsarealer langs fjord og vandløb skal tages ud af drift. Med andre ord: Landmændene skal holde op med at dyrke markerne. Men det er ikke gratis.
- Hvis der skal tages landbrugsjord ud af drift, så er man nødt til at forholde sig til det på Christiansborg og få fundet nogle midler til det. Der skal simpelthen nogle milliarder på finansloven fra nu og de næste mange år frem, lyder opfordringen fra formanden for Limfjordsrådet, Henrik Dalgaard, der også er konservativt byrådsmedlem i Vesthimmerland.
Han anslår, at der på landsplan skal bruges 50 mia. kr. over de næste 10 år på at hjælpe vandmiljøet.
- Jeg savner et politisk signal om vilje til at afsætte penge på finansloven, der flytter noget, siger formanden.
Køb jorden eller reguler landbruget
Professor Stiig Markager bekræfter, at der skal tages landbrugsjord ud af drift i betydeligt omfang. For dele af Limfjorden drejer det sig om mere end 20 pct. På marker langs fjorden og marker langs ådalene skal intensiv dyrkning stoppes helt.
- Der er to muligheder. Samfundet kan opkøbe jorden til markedsprisen. Det vil koste over 100 mia. kr. Eller samfundet kan foretage en regulering af landbruget. Altså pålægge landmændene, at de ikke må gøde eller dræne. Det betyder, at jorden bliver mindre værd, siger han.
Forskeren fra Aarhus Universitet understreger, at det faglige fundament er til stede.
- Beslutningsgrundlaget ligger klar og venter kun på politisk handling, siger han.
Peter Andersen fra Glyngøre frygter, at Limfjorden er på vej til helt at dø. Han håber på hurtig handling.
- Der skal altså ske noget nu. Ellers går det helt galt. Hvis det ikke er for sent.
