Sidste dag på Lemvig Handelsskole

Fredag var det sidste gang, der udsprang studenter fra Lemvig Handelsskole og Handelsgymnasium.

280613_Lemvig_Handelsskole.jpg

Efter sommerferien er Lemvig Handelsskole og Handelsgymnasium ikke længere at finde på Vasen 14 i Lemvig. Derfor var det fredag sidste gang, nyudsprungne studenter fik huen i de nuværende lokaler. For et år siden blev en fusion mellem handelsskolen og Lemvig Gymnasium godkendt, så efter sommerferien samles uddannelsesinstitutionerne på Lemvig Gymnasium.

- Det er med en lille smule vemod, men jeg glæder mig til, at vi kommer op til gymnasiet. Det er ikke noget, det er forbi, men noget der fortsætter i nogle andre omgivelser et andet sted, siger Johannes Kjærgaard, der er forstander for Lemvig Handelsskole og Handelsgymnasium.

Det er her fra lokalerne på Vasen 14 i Lemvig, at det sidste hold studenter springer ud, inden Handelsskolen flytter sammen med Lemvig Gymnasium.

280613_Handelsskole.jpg