Mindfulness og mandeklub: I Lemvig vil de kurere ensomhed og dårligdomme i boligblokkene

De sidste fire år er der blevet arbejdet på at øge både trivslen og sundheden hos beboerne hos boligselskabet Bo i Lemvig.

Blandt andet med mindfulness.

- Vi laver fællesskaber. Vi har fokus på, at folk skal have det godt. Folk skal være i trivsel, for det er rigtigt vigtigt for deres sundhed, fortæller Laila Jensen, der udover at være mindfulness-instruktør også er boligsocial medarbejder.

Projektet i Lemvig hedder Den Sociale Helhedsplan, og det overordnede formål er at få borgerne, der bor i det almene byggeri, til at få det bedre. Både fysisk og psykisk.

Står det til Kommunernes Landsforening og Danmarks Almene Boliger, så vil vi i fremtiden se meget mere af den slags.

Mere nærhed og mere sundhed

De to organisationer foreslår, at sundhedsvæsenet, kommunerne og boligselskaberne skal arbejde meget tættere sammen. Præcis som man gør i Lemvig. Bare meget mere.

- Med forebyggelse kan vi nå meget længere, og vi kan få sundhed til mange flere danskere, siger Sisse Marie Welling, (SF) formand i KL's Sundheds- og Ældreudvalg.

- Så vi foreslår, at man i fremtiden sammentænker sundhedspolitik og boligpolitik. For eksempel når man renoverer et boligområde, siger Bent Madsen, administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger.

Konkret lyder de to organisationers forslag på, at dele af sundhedsvæsenet skal flytte helt ud i de almene boliger. Det skal ske med flere læger og klinikker i boligområderne. Og når folk bliver ældre og plejekrævende, så skal boligerne kunne rumme de hjælpemidler, der gør, at folk kan blive plejet i deres hjem. 

Slutteligt skal der være meget mere af det, man blandt andet gør i Lemvig, hvor både viceværter og de boligsociale medarbejdere arbejder på at øge beboernes trivsel. 

Kort sagt arbejdes der på, at de beboerne får de samme muligheder i livet, som mennesker der bor i andre boligformer har.

I bunden af statistikken

Tallene viser nemlig, at det halter med både trivsel og sundhed hos beboere i alment byggeri.

De er oftere arbejdsløse. Går oftere til lægen. De vurderer også selv, at deres helbred er ringere. De sover dårligere om natten, og de er oftere ensomme.

- Det skyldes sådan i store træk, at befolkningen er sammensat på en anden måde, fordi almennyttige boligområder i højere grad tiltrækker mennesker i vanskelige livssituationer. Og de kommer med større udfordringer, som også afspejler sig i sundhedstilstanden, fortæller Jes Bak Sørensen, der har været med til at undersøge sundhedstilstanden for mennesker i almene boliger. Jes Bak Sørensen er forsker, cand.scient., ph.d ved DEFACTUM i Region Midtjylland.

Erfaringerne fra Lemvig peger i øvrigt på, at der også er lavthængende frugter. Man ved for eksempel, at specielt mænd har en tendens til at blive ensomme. Hos Bo i Lemvig forsøger man at løse det med en mandeklub.

Mænd fik eget mødested

I begyndelsen mødtes de i åbne lyse lokaler, men det virkede ikke. Mændene ville meget hellere overtage viceværternes gamle bygning, så de kunne skrue på cykler og lave deres eget sted.

- Først tænkte jeg, at det ikke gav mening, for det var noget, undskyld sproget, gammelt lort. Men jeg må erkende, at det var det bedste vi kunne gøre. Mændene har fået deres eget sted, og de passer faktisk godt på hinanden, fortæller Søren Christensen, der er leder for projektet i Lemvig.

I Kommunernes Landsforening og Danmarks Almene Boliger håber man, at der i fremtiden vil komme meget af det, man blandt andet ser i Lemvig. Og at de nye tanker bliver tænkt med ind i fremtidens sundhedsreformer.