Kommuner lægger slagplan for retssag mod staten

En række kommuner føler sig snydt af staten. Nu overvejer de at gå rettens vej og sagsøge staten. Ekspert kalder det historisk.

En række kommuner føler sig snydt af staten og skal mødes for at drøfte, om de vil hive staten i retten.
En række kommuner føler sig snydt af staten og skal mødes for at drøfte, om de vil hive staten i retten.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

21 kommuner gør nu klar til at afsende en krigserklæring mod staten. 13. september har de sat hinanden stævne for at drøfte de juridiske muligheder sammen med advokatfirmaet HjulmandKaptain samt forvaltningsretsekspert, professor Sten Bønsing. Det skriver avisen Danmark.

Med mødet tager kommunerne de første forberedende skridt til at trække staten i retten. Her ønsker de ved dom at få fastslået, at de som Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) udtrykker det, "er blevet snydt, så vandet driver," hvad angår statens tilskud til kommunernes udlændingeopgaver.

Omdrejningspunktet for sagen er, at nogle kommuner har mange udlændinge på et højt uddannelsesniveau, andre har ingen eller få. Men i det statslige-kommunale udligningssystem, som skal sikre borgerne en ordentlig service uafhængigt af lokale skatteindtægters størrelse, er der siden 2006 ikke blevet taget hensyn til udlændingenes uddannelsesniveau og dermed heller ikke til deres evne til at bidrage til fællesskabets kasse. De er alle i Danmarks Statistik blevet registreret i kategorien "uden uddannelse."

Det betyder, at kommuner, som på grund af udlændingenes uddannelsesniveau har ingen eller betragteligt mindre udgifter på deres udenlandske beboere, har fået tilskud, de ikke er berettiget til - penge, der gennem perioden fra 2006 løber op i milliardstørrelser, og som ifølge de utilfredse kommuner kunne have gjort underværker i mere betrængte kommuner.

Lemvig Kommune opdagede fejl

Lemvig Kommune gjorde opmærksom på problemet tilbage i 2014, men først nu, har økonomi- og indenrigsministeriet med virkning fra næste år rettet fejludbetalingerne. Samtidig er det besluttet i en to årig periode at lade de 27 kommuner, som uretmæssigt har fået for store bevillinger, fortsætte på samme niveau som kompensation for tabte indtægter.

- Til gengæld bliver vi andre nægtet kompensation. Det var dråben. Og det er det, der får nogle af os til at tage så drastisk et skridt at planlægge en retssag mod staten, siger Arne Boelt.

Forvaltningsretsekspert ved Syddansk Universitet, dr. jur. Frederik Waage betegner det som en retshistorisk begivenhed, hvis kommunerne gør alvor af deres trussel:

- Hvis en række kommuner går sammen om at sagsøge staten, er der tale om en ny, vidtgående og mere konfrontatorisk stil, end vi har været vant til, siger han til avisen Danmark.

Han fastslår samtidig, at kommunerne har ret i, at det er en grundlæggende retlig forpligtelse at lade udlændingestatistikken, herunder uddannelsesniveauet, indgå i beregningerne af beløbene til kommunerne.

- Det har man ikke gjort, og det gør det ikke bedre, at man konsekvent bliver ved med ikke at efterleve loven, efter man er blevet gjort opmærksom på fejlen, Frederik Waage til avisen Danmark.