Hård kritik af forvaltningen: Bæverne ødelægger vigtige vandløb og bremser fiskene

Bæverne i den danske natur er skyld i store problemer i mange af de vandløb, som myndighederne ellers bruger millioner på at restaurere.

Sådan lyder kritikken fra en af Danmarks førende eksperter i vandløb, Bent Lauge Madsen. 

I et indlæg på hjemmesiden Gylle.dk retter han en skarp kritik af myndighedernes forvaltning af bæverne og kalder udsætningen af den store gnaver for et eksempel på, hvor galt rewilding kan gå.

De første bævere blev i 1999 sat ud ved Flynder Å i Klosterheden mellem Lemvig og Holstebro. Siden har de spredt sig over et større område, og ifølge Miljøstyrelsen er der i dag omkring 250 bævere i det jyske.

Problemet er ifølge Bent Lauge Madsen, at bævernes dæmninger sætter en stopper fra laks og ørreders frie vandring. Samtidig er dæmningerne med til at ødelægge det varierede miljø i åerne, som ender med en kedelig sandbund.

Den problematik kender man alt til i Holstebro Kommune. For eksempel i Gryde Å, som også er blevet indtaget af bæveren.

- Et godt vandløb har stenbund og hurtigt strømmende vand. Det har man ikke på den anden side af dæmningen, siger biolog i Holstebro Kommune, Jakob Larsen.

Holstebro Kommune har ifølge formanden for udvalget for natur, miljø og klima, Karsten Filsø (SF), brugt mange millioner kroner de sidste 10 år på at restaurere vandløb for at skabe bedre forhold for fisk og vandløbsinsekter.

Biolog Jakob Larsen mener, at det nu er tid til at tage mere drastiske metoder i brug over for den store gnaver. Han foreslår, at man i forvaltningsplanen simpelthen skal fastslå, at der er vandløb, hvor bæveren ikke må komme.

- Jeg synes, at man skal man vælge, hvor bæveren skal have fri udfoldelse, og det skal helst være i de lidt kedelige vandløb. 

- De bedste vandløb skulle man bevare til de fine vandløbsinsekter og vandrefiskene. Der skal bæverne ikke have lov til at etablere sig. Så må man regulere dem. Og der er rigeligt plads til, at de kan udfolde sig andre steder, siger Jakob Larsen.

Forstfuldmægtig Ejgil Andersen fra Miljøstyrelsen understeger, at kommuner og lystfiskerforeninger faktisk har muligheder for fjerne dele af eller hele dæmninger, så laks og ørreder kan passere. 

Han siger, at bæverne har spredt sig over store dele af Storå-systemet.

- Man kan diskutere i hvilket omfang, det er et problem. Hvis man synes, at det er et problem, så kan man lave reguleringer af dæmningerne. Men vi kan ikke skyde os ud af problemet. Det er ikke en mulighed inden for den lovgivning, vi arbejder med. Og det ville være et kæmpe arbejde at fange og flytte dem, siger han.

Han peger på, at bævere og vandrefisk godt kan leve side om side. 

- Hvis bare der er tid og plads, vil vandløbene flytte sig uden om bæverdæmningerne. Så opstår der nye naturlige vandløb, og så kommer der igen fine forhold for laksefiskene, siger Ejgil Andersen.