Magten skifter hænder i 'svingkommunen' Struer

Mads Jakobsen (V) ser frem til et bredt samarbejde i byrådet i Struer.

2:00
Foto: Nanna Lykke Smith Rasmussen, TV MIDTVEST

Traditionelt set er Struer Kommune en spændende kommune, og til kommunalvalget i 2021 lever Limfjordskommunen så absolut også op til sit ry.

Borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) stopper, og den beslutning har kastet alt op i luften.

Nu er stemmerne talt op, og kommunen skal have ny borgmester.

Venstre får ni mandater i byrådet, mens Det Konservative Folkeparti får to og Nye Borgerlige et. Socialdemokratiet får syv mandater, SF et og Radikale Venstre et.

0 % optalt

    Ny borgmester er klar

    Allerede inden klokken 22 turde Venstres spidskandidat Mads Jakobsen sige, at han troede på, han var den nye borgmester i Struer Kommune.

    - Det tør jeg godt at sige ja til. Vi har haft et helt tæt samarbejde med de konservative og Liberal Alliance gennem valgkampen, og vi har et valgforbund med dem. Så dem sætter jeg mig ind og snakker med nu, og det ser ud til, at konservative og Venstre tilsammen har et flertal.

    - Derudover har Nye Borgerlige været helt klare i spyttet hele vejen igennem, om at de vil pege på mig. Så jeg vil selvfølgelig snakke med dem.

    V
    280555-906fb978.jpeg
    Mads Jakobsen
    Venstre
    Se profilside

    Men selvom han havde planer om at sætte sig sammen med blå blok, så skal de røde partier ikke føle sig udenfor, lyder det.

    - Jeg er jo optaget af at have et bredt samarbejdende byråd, og det betyder selvfølgelig, at jeg vil have nogle grundige snakke med socialdemokraterne og de andre partier om, hvordan vi kan få det brede arbejde op at stå. Det kommer vi til at bruge de næste par timer på at få nørklet på plads, lød det.

    Det lykkedes, og konstitueringsaftalen blev underskrevet kort efter klokken 1. 

    0:10
    Mads Jakobsen om borgmesterposten: - Det føles godt
    mandater i alt
    0 % optalt