Ekspert: Vi ved for lidt om borrelia

Ikast-Brandes borgmester, venstremanden Ib Lauritsen, mener selv, han lider af senfølger af borrelia. Det mener sundhedssystemet ikke. Alligevel er borgmesteren gået i gang med at behandle sine symptomer med antibiotika udenom det danske system. 

Borgmesterens eksempel er ikke enestående, mener Thomas Bjarnsholt, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Problemet er, at viden om sygdommen ikke stor nok.

- Hele problematikken opstår der, hvor vi ikke rigtig ved, hvad det er. Så siger lægen til patienten, du har ikke en borrelia-infektion, men i og med at vi ikke har noget endegyldigt bevis for, at det ikke er rigtigt, så begynder folk, at kigge på nettet i nogle af de her grupper, siger Thomas Bjarnsholt. 

I 2013 blev Ib Lauritsen bidt af en flåt. Han fik akut behandling, men her fem år efter er han efter eget udsagn stadig syg fra tid til anden.

- Jeg er blevet erklæret rask fem gange, jeg er bare stadigvæk ikke rask, siger Ib Lauritsen.

 - Det er sådan noget med hovedpine, udsæt på mit bevægeapparat og nervesymptomer. Hvis jeg så tager antibiotika, så går det væk, forklarer Ib Lauritsen.

Ekspert: Selvmedicinering er problematisk

Ib Lauritsen har fået udført ELISA-testen, som skal spore antistoffer i blodet og afklare, hvorvidt en patient har borrelia-infektionen. Ib Lauritsens test var negativ og viste altså, at han ikke har borrelia-infektionen. Alligevel har han taget behandlingen i egen hånd. Han tager i perioder antibiotika, som han siger, gør ham fri af symptomerne. 

- Det hjalp på stedet. Det hjalp på to dage, så havde jeg det fantastisk igen, forklarer Ib Lauritsen om brugen af antibiotika.

Men det er ifølge eksperten, Thomas Bjarnsholt, ikke nogen god ide at kaste sig ud i. 

- Det er meget problematisk. For det første har vi resistensproblemer, som bliver værre og værre, men al medicin kan også have bivirkninger. Og bare bruge langvarige antibiotikakure mod noget, som man ikke engang ved, er bakterier, det er problematisk. Og selv om det var en kronisk infektion, så ville antibiotikaene ikke kunne fjerne selve problemet, siger professor Thomas Bjarnsholt.

Samtidig med, at han advarer mod at nogen medicinerer sig selv på samme måde som Ib Lauritsen, mener Thomas Bjarnholt også, at det er sundhedssystemet, der har et problem. 

- Man skal passe meget på, (Hvis man selvmedicinerer red.), men samtidigt må man også fra sundhedsvæsnets side anerkende, at de (patienter som Ib Lauritsen red.) har et problem, så man ikke kommer ud i de her problematikker med selvmedicinering. Det er jo et symptom på, at de ikke føler sig hørt eller føler sig set, siger Thomas Bjarnsholt.   

Vi ved for lidt om borrelia

Ifølge Thomas Bjarnsholt bunder en stor del af problematikken omkring patienter, der opsøger andre behandlinger, end dem sundhedssystemet tilbyder, at viden om borrelia er for hullet. 

Mangler der forskning på området?

- Ja, helt bestemt. Specielt når der nu er de her problemstillinger med patienter i lukkede facebookgrupper, og læger som ikke anerkender, at folk er syge, så skal der ske et eller andet.

- Både må man genoptage dialogen imellem de to grupper, men også afsætte nogle midler til forskning. Man må prøve at finde ud af, hvad er op og ned på det her og få undersøgt, til gavn for patienterne, er det plattenslageri, der foregår i Tyskland og Polen? Og så skal man måske blive bedre til at udvikle nogle diagnostiske metoder, siger Thomas Bjarnsholt med hentydning til, at flere patienter er rejst til Tyskland for at blive testet for borrelia med en anden metode, end den Sundhedsstyrelsen står bag i Danmark. En metode som flere gange er blevet skudt ned af danske eksperter som uvidenskabelig.

Kan man sige med sikkerhed, at det ikke er borrelia, de her patienter fejler?

- Nej, det kan man ikke. Bare fordi man ikke kan finde antistoffer i blodet mod borrelia er det ikke et absolut, at de ikke er der. Fordi vi ved ikke rigtig, hvad der sker inde i kroppen. Vi ved ikke, om der ligger et reservoir et eller andet sted. Og der findes andre kroniske infektioner, hvor man heller ikke kan systemisk – altså i blodet - måle antistoffer. Så jeg synes, at vi er nødt til, inden vi kan udtale os skråsikkert, hvad enten man er patient, eller om man er læge, så vi nødt til at vide noget mere om det. 

-  Først og fremmest må vi anerkende, at vi ved så lidt, men også anerkende, at patienterne er syge, siger Thomas Bjarnsholt. 

Hvad gør debatten på de lukkede internetfora?

- Jeg tror, det er enormt skadende. Det hele bygger på følelser, og så er der måske en, som har haft en positiv oplevelse, og så vil alle andre også det, fordi der nærmest bliver prædiket, at det virker.

- Men det er jo ikke ensbetydende med, at det virker for alle. Det er jo også derfor, at man aldrig kan bygge noget på en observation. Man er nødt til at lave randomiserede undersøgelser. Men når vi ikke engang ved, om der er borrelia-bakterier i kroppen, så er det jo svært.

- Så er det jo en skyttegravskrig om, hvem har mest ret. Måske er der ingen af dem, der har ret. Men man er nødt til at finde ud af det, og man er nødt til at tage patienterne alvorligt. Og så må man i hvert fald starte med at symptombehandle dem. Mange af dem vil også få det bedre med det og blive mere trygge, hvis de fik at vide af sundhedssystemet, vi anerkender, du har det dårligt. Lige nu ved vi så ikke helt, hvad vi skal gøre for, at du kommer det til livs, siger Thomas Bjarnsholt.