Brand i maskinhus i Brande udvikler kraftig røg

En brand har udviklet sig i et maskinhus på Sandfeldvej i Brande. Branden udvikler kraftig røg.

Sådan her så det ud klokken 10.
Sådan her så det ud klokken 10.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

Her til morgen klokken 07:58 blev Brand & Redning MidtVest kaldt ud til en brand på en gård i Brande.

Da de ankom, stod et maskinhus i flammer, og brandvæsenet tilkaldte assistance. Det oplyser indsatslederen fra Brand & Redning MidtVest.

Fordi der var både korn og diesel i maskinhuset, udvikler branden en kraftig røg, som kan ses inde i Ikast.

Brand & Redning MidtVest anmoder om, at folk ikke kommer ud til stedet, for at kigge på. Det skyldes blandt andet den voldsomme røg.

 
 
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

Selvom branden er kraftig, er hverken mennesker eller dyr i fare.

Brand & Redning MidtVest regner med at arbejde på slukningsarbejdet noget endnu. Det skyldes, at der også er trykflasker i maskinhuset, som kan risikere at volde brandvæsenet problemer.

Det oplyser indsatslederen fra Brand & Redning MidtVest.

 
 
Foto: Google Maps