Unge flygtninge skal lære at lede

DGI tilbyder unge flygtninge at tage en ungelederuddannelse, som skal indvie dem i det danske foreningsliv.

Humøret var højt og koncentrationen helt i top, da otte unge fra asylcentret i Holstebro i dag skulle lære at undervise andre asylansøgere. Det skal de som et led i DGI’s lederuddannelse. Her bliver de unge oplært i at stå i spidsen for både små og store opgaver, som man gør ude i foreningerne. Men vigtigst lærer de om det danske foreningsliv i DGI's ungelederuddannelse "Unge i Front".

En af dem, der har fået muligheden, er 14-årige Fajøza Rhamano Gharimane. 

 
 
Foto: Jesper Hejlskov Thomsen, TV MIDTVEST

- Det er rigtig sjovt. Vi kan lære om forskellige sportsgrene og træningsmetoder, siger Fajøza Rhamano Gharimane.

Når kursusbevist er i hus, er det håbet fra DGI’s side, at de unge selvstændigt er rustet til at kunne arrangere og stå for aktiviteter.

- Jeg håber, at de går ud og er instruktørere og trænere herude på asylcentret, men også at de måske har mod på at søge ind i en forening. Vi mener, det er rigtig vigtigt og en stor del af Danmark at være i et foreningsliv. Det er et stort åbent fælleskab, hvor der er fokus på sport, og det er der også mange, som er passioneret i herude, siger Lisa Brrun, der er uddannelsesinstruktør i DGI.

Unglederuddannelsen tager en uge, og når kursisterne er færdige, får alle deltagerne et uddannelsesbevis. Det er anden gang, at DGI holder unglederuddannelsen på et asylcentre. 


Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien Samfund.