Tove skiftede kittel ud med kjole som 60-årig: Nu er biokemikeren præst

Den hvide kittel bliver smidt i den store snavsetøjskurv på Regionshospitalet i Holstebro. Det er biokemiker Tove Rask Søndergårds sidste dag på klinisk biokemisk afdeling på Hospitalsenheden Vest. Efter 35 år sender hun nu videnskaben på pension, men ikke sig selv. For selv om hun er 60 år gammel, er hun nu klar til et helt nyt arbejdsliv. Hun skifter den hvide kittel ud med den sorte kjole.

- Så indsætter jeg dig, Tove Rask Søndergaard, som sognepræst i Ejsing, Sahl og Vinderup Pastorat. Lykke til.

Sådan sagde provst, Niels Arne Christensen, fra Holstebro, da han i september indsatte Tove Rask Søndergaard i hendes nye embede som præst. 

Tvivlede på troen

Vejen til prædikestolen har været lang og kompliceret og nærmest utænkelig i en lang årrække. Tove Rask Søndergaard var 14 år, da hun under en juleafslutning i kirken i barndomsbyen Aabenraa første gang blev ramt af følelsen af, at hun skulle være præst. Alligevel valgte hun naturvidenskaben og læste til farmaceut.

- Det blev lige pludseligt en skræmmende tanke at skulle læse teologi. Så skulle man jo have en meget stærkt tro, og sådan havde jeg det ikke på det tidspunkt. Jeg følte ikke, jeg var klar, og skubbede det fra mig, forklarer Tove Rask Søndergaard.

I stedet er det blevet et langt liv med analytisk kemi og kvalitetskontroller i en hvid verden, hvor alt kan bevises.

Meditation, Jehova og teologi

Undervejs har Tove Rask Søndergaard været på vej i forskellige åndelige retninger, inden hun fandt tilbage til den rute, der viste sig for hende som teenager.

Hun har været fascineret af transcendental meditation og har flirtet med Jehovas Vidner, men som 42-årig fik hun et wake up call, som hun ikke kunne overhøre. Det var nu, hun skulle være præst og forkynde Guds ord i folkekirken. Men med mand, tre børn, hund og et hus var der behov for en fast indtægt, så et almindeligt studieliv på SU var helt umuligt. Men hvor der er vilje, er der en vej.

I otte år brugte Tove Rask Søndergaard sine ferier, fridage, aftenener og nætter på at studere ved siden af sit fuldtidsjob som biokemiker.

- Det har været virkelig hårdt og trukket tænder ud, og indimellem har jeg været grædefærdig. Jeg har sagt til Gud, at hvis han virkelig ønskede, jeg skulle gennemføre, så måtte han hjælpe mig. Og det gjorde han, fortæller Tove Rask Søndergaard.

Nu har hun fået sit første embede og står midt i præsternes travleste tid på året.

- Jeg er glad for, at Gud bruger mig og lader mig formidle det meget glædelige budskab, der ligger i julen, understreger præsten og tilføjer, at det aldrig er for sent at forfølge sin drøm.