Nyt krisecenter for æresofre

Et krisecenter specielt til unge med anden etnisk baggrund en dansk kan være på vej til Vestjylland.

krise.jpg

Rekordmange etniske unge under 18 år søger hjælp til at komme ud af social kontrol. Men lige nu findes der kun ét center i landet, nemlig på Sjælland. Det er slet ikke nok, mener eksperter, og derfor kan et nyt center nu være på vej i Vestjylland. Holstebro Krisecenter og Struer Kommune er gået sammen og har bedt Socialministeriet om hjælp til at åbne et nyt center for æresofre og unge under 18 år.

- Vi oplever at de har en viden, og de får indsigt i, at de har mulighed for at få hjælp, hvis de ønsker det, og det mærker vi meget, meget tydeligt på krisecentret, siger Karin Houmann, Leder af Holstebro Krisecenter.

Alene i år har 15 unge under 18 år, med anden etnisk baggrund end dansk, opsøgt krisecentret for at få hjælp. Men da de ikke er myndige, har de måtte gå forgæves.

- Det er et stort problem. Når der er så mange piger, så er det jo et problem, at der ikke er noget tilbud til dem her i Jylland, og det er det vi siger, at det skal der være, siger Karin Houmann, Leder af Holstebro Krisecenter.