Jagter massemorder i Vinderup

Tysk politi kom onsdag til Vinderup. Efterforsker 16 år gammelt drab som sættes i forbindelse med større mordsag i Tyskland.

16VORostel.jpg

Jagten på en massemorder havde onsdag lokket tysk politi til landsdelen.

De tyske politifolk skulle blandt andet mødes med den danske politimand, der for seksten år siden ledte efterforskningen af mordet på den tyske dreng Dennis Rostel.

Otte-årige Rostel blev fundet myrdet i Skånsø plantage ved Vinderup i 1995. Tysk politi har nye spor i sagen og tror, at Dennis Rostel var offer for en seriemorder.

Drabet på den 8-årige dreng bliver kædet sammen med fire andre mord på mindreårige drenge i Tyskland.

 

1:48
Tyske betjente besøgte i dag kollegerne i Holstebro for at dykke ned i en 16 år gammel sag om mordet på en tysk dreng