Holstebros borgmester væltet

TV/MIDT-VEST kunne her til aften overbringe Arne Lægaard nyheden om at den Konservative John Thorsø bliver ny borgmester med støtte fra SF, Radikale og Socialdemokraterne med H.C. Østerby i spidsen.

Arne3_001.jpg

Holstebros siddende borgmester Arne Lægaard mister borgmesterposten efter en kolbøtte i konstitueringen i Holstebro Kommune.

Det er et højst overraskende alliance mellem SF, Socialdemokraterne, de Radikale og de Konservative, der nu vælter Venstre-borgmester Arne Lægaard. Ny borgmester bliver den Konservative John Thorsø.

På valgnatten konstituerede Arne Lægaard sig som borgmester med støtte fra De Konservative og Dansk Folkeparti. Allerede her sagde John Thorsø åbent, at han ville være borgmester, og søgte muligheden hos både Venstre og Socialdemokraterne, før han skrev under på en aftale med Venstres Arne Lægaard.

Hør Arne Lægaards kommentar til sit nederlag, få minutter efter at TV/MIDT-VEST via hans kone oplyste ham om den nye politiske aftale:

Mange blev overraskede, nogle glade - andre forundrede eller skuffede over kolbøtten i konstitueringen i Holstebro Kommune. Hør reaktioner fra borgere her: