God plads på motorvejen

Der kører syv biler i minuttet mellem Herning og Holstebro.

090910_Motorvej001.jpg

Der bliver sandsynligvis god på plads til bilerne, når den kommende motorvej mellem Herning og Holstebro bliver taget i brug.

Tal fra Vejdirektoratet viser, at der på den nuværende rute 18 kører mellem 10.000 og 11.000 biler i døgnet - eller knap syv biler i minuttet. Til sammenligning kører der dagligt over 60.000 biler på motorvejen ved Vejle, skriver dagbladet Information.

En motorvej mellem Herning og Holstebro var ikke blandt anbefalingerne i rapporten fra regeringens Infrastrukturkommission i 2008.

Kommissionens formand Birgit Aagaard-Svendsen siger til avisen, at projektet alligevel har haft stor opmærksomhed, for "Holstebro-politikerne har været gode til at tale højt om deres ønsker".