Ørre-pige danmarksmester i Islænderheste
Alberte Vallentin fra Ørre er netop blevet danmarksmester i ridning på Islænderheste. Moderen er naturligt nok meget stolt.
14-årige Alberte Vallentin fra Ørre ved Herning er søndag blevet danmarksmester i ridning på Islænderheste i sin aldersgruppe.
- Det var fantastisk og det hele værd. Al træning, køren og undervisning. Det ender ud med at blive rigtig godt, fortæller hendes mor, Mette Vallentin.
Lørdag fik hun sølv i gangarten, tölt, og søndag morgen blev hun altså den bedste blandt 19 andre juniorer i aldersgruppen 12-14.