Manchester United vil bo i Herning

De engelske superstjerner vil bo tæt på stadion, når de om en måned gæster Herning.

fcm
fcm

Når Manchester United den 18. februar skal spille Europa League kamp mod FC Midtjylland, så kommer kendisspillerne til at bo tæt på stadion. Stjernerne har nemlig valgt at de vil overnatte i Herning. Radisson Blu-hotellet i Silkeborg, var ellers også på tale, men de må se sig fravalg på grund af for stor geografisk afstand.

- Alle vores faciliteter var i top og fejlede ikke noget. Men Manchester United ønskede at bo tættere på stadion, og det er et ønske, som vi ikke kan gøre så meget ved, siger Jan Frandsen til Midtjyllands Avis.

Det er endnu uvist, hvilket hotel spillerne fra Manchester United skal bo på.