Landsskuet 2018: Whiskykøer, vindere og dyrebørn

2600 dyr og 300 udstillere af maskiner og produkter fra hele landet er samlet til det årlige dyrskue i Herning, som er Danmarks største.

Landsskuet 2018 er i fuld gang. I år er der 2600 dyr på Danmarks største dyrskue, og det er både kvæg, heste, får, geder, kaniner, fjerkræ, katte og chinchillaer.

Der har været landsskue i Herning siden 1992, og i år er der rekord mange heste, nemlig 500 fra 23 forskellige racer.

TV MIDTVEST har været en tur forbi landsskuet og mødt nogle af de dyr og mennesker, der er samlet i Herning i år.

På åbningsdagen besøgte 14.891 gæster landsskuet. Det er lidt flere end på sidste års åbningsdag, hvor 14.719 var forbi.

Arrangørerne forventer, at op mod 50.000 gæster besøger pladsen ved MCH Messecenter Herning i løbet af de tre dage, landsskuet varer.

I den halve times udsendelse, som du kan se neden for, ser vi på de flotteste køer og heste, store maskiner og ny teknologi, og vi besøger også barselsgangen, som er meget populær blandt de yngste gæster.

Indslaget bliver sendt første gang på vores egen kanal TV MIDTVEST lørdag den 7. juli kl. 19.45 og vil her efter også være at finde under TV på vores hjemmeside.

Kom med til Landsskuet i Herning 2018

Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Erhverv.