Herning først i Danmark: Sårbare unge får 60.000 kr. i hånden til projekter

Alt for mange unge har hverken uddannelse eller job. Det skal et nyt eksperiment i Herning gøre noget ved.

- Det kan være en gruppe vil arbejde med at lave en festival, det kan også være noget iværksætteri. Formålet med grupperne er at få sparring til at finde nye veje, siger Ulla Høy Henriksen, chef for ungevejledningen i Herning Kommune.
- Det kan være en gruppe vil arbejde med at lave en festival, det kan også være noget iværksætteri. Formålet med grupperne er at få sparring til at finde nye veje, siger Ulla Høy Henriksen, chef for ungevejledningen i Herning Kommune.
Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Syv procent af hver ungdomsårgang står hvert år uden uddannelse og job.

Det er mange, mener de i Herning Kommune.

Nu vil kommunen gøre noget ved det med et tilbud, som ikke er set før i Danmark.

Det skriver Herning og Randers Kommune i en pressemeddelelse.

Tilbuddet indebærer, at små grupper af unge mennesker får stillet op mod 60.000 kroner til rådighed, som de selv må disponere over.

Der er dog det forbehold, at investeringer og aktiviteter købt for pengene skal være med til at skabe et nyt og bedre afsæt til job og uddannelse for de unge.

- Det kan være en gruppe vil arbejde med at lave en festival, det kan også være noget iværksætteri. Formålet med grupperne er at få sparring til at finde nye veje, siger Ulla Høy Henriksen, chef for ungevejledningen i Herning Kommune.

Første i Danmark

80 sårbare unge i Herning og Randers kommune vil på den måde de kommende tre år få hjælp til at finde deres vej i livet gennem det nye, eksperimenterende tilbud.

Forsøget er det første af sin slags i Danmark, men ideen, om at give udsatte borgere penge de selv må styre, er afprøvet med stor succes i mange lande.

Der skal dog ydes noget, før de unge får penge i hånden.

- Forløbet varer et år. Første halvdel laver man en plan, og derefter kommer pengene, og projektet udføres til sidst i praksis, fortæller Ulla Høy Henriksen.

- Det er ganske frivilligt, så de unge de skal selv tilvælge, at det vil de faktisk gerne det her. Og det i sig selv giver også en motivation, vurderer chefen for ungevejledningen.
- Det er ganske frivilligt, så de unge de skal selv tilvælge, at det vil de faktisk gerne det her. Og det i sig selv giver også en motivation, vurderer chefen for ungevejledningen.
Foto: Morten Løvig Nielsen, TV MIDTVEST

Og så er der en anden vigtig detalje ved eksperimentet.

- Det er ganske frivilligt, så de unge de skal selv tilvælge, at det vil de faktisk gerne det her. Og det i sig selv giver også en motivation, vurderer chefen for ungevejledningen og tilføjer:

- Det er rigtig interessant at se, hvad der sker, når man ændrer på magtbalancen på den her måde. Der er ikke en plan, hvis ikke de selv lægger den.

Ufarligt og fleksibelt

De unge kommer i fællesskabsgrupper på 4-5 unge. Grupperne kommer til at møde spændende og kloge personer, som skal være med til at give både mod- og medspil.

- Det bliver mere gennem dialog ved gentagne møder end foredrag, påpeger Ulla Høy Henriksen.

Men det at møde andre unge mennesker har også en værdi i sig selv.

- Fællesskabet er det unikke. Her opdager man, at der er andre i samme situation, og at man kan hjælpe hinanden med at komme videre. Det, tror vi, er rigtigt stærkt.

I de “kollektive ungebudgetter” vil der også komme til at opstå mange overvejelser.

“Hvad spænder ben for jeg kommer videre? Hvor kan jeg få hjælp til at komme videre og prøve noget af?”

Det er nogle af de ting, som man håber på, de udsatte unge vil tænke over og prøve af. Også selvom man lider under stress, depression eller angst.

- Vi skal gribe de unge, så mødet med systemet bliver så ufarligt og fleksibelt som muligt, understreger Ulla Høy Henriksen.

Høje forventninger

Ud over Herning og Randers Kommune støtter Grundfos Fonden også projektet rent økonomisk.

- Vi har store forventninger til dette projekt. I Poul Due Jensens Fond tror vi på, at alle har evner, som samfundet kan drage nytte af. Vi håber derfor, de unge får en håndsrækning til i fællesskab at tage hånd om deres egen skæbne og på sigt undgå et langt liv i passiv forsørgelse, siger fondsdirektør, Kim Nøhr Skibsted.

- Vi har store forventninger til dette projekt, siger fondsdirektør, Kim Nøhr Skibsted.
- Vi har store forventninger til dette projekt, siger fondsdirektør, Kim Nøhr Skibsted.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Projektets grundidé med at give borgere penge i hænderne til selv at skabe positive forandringer er afprøvet med stor succes i mange udviklingslande.

- Vi har i årevis vidst, at samfundet ikke fik inkluderet en stor gruppe unge, men de løsninger, som vi som samfund har forsøgt os med, har ikke virket. Derfor skal der nye svar til, og et af dem, der har virket andre steder i verden, mener vi har stort potentiale til at gøre en forskel her, siger Mathias Bruhn Lohmann, projektleder i Socialt Udviklingscenter, som har designet projektet.

Det ville selvfølgelig være et drømmescenarie, hvis projekterne resulterede i, at de unge deltagere fik et job som konsekvens af forløbet, men det er ikke afgørende for succeskriteriet. Andre ting er lige så vigtige.

- Der er et håb om, at man er blevet bedre til at træffe beslutninger og lægge planer. Og så håber vi, de lærer at nedbryde barrierer for det, der spænder ben. Høj handlekraft håber vi også de får med fra projektet, lyder det fra Ulla Høy Henriksen, chef for ungevejledningen i Herning Kommune.