FC Midtjylland i minus

FCM præsenterer underskud for sidste halvår af 2014, men forventer stadig "kun" et samlet minus 35-40 millioner for 2014/15.

FC Midtjylland-Logo-gulv.jpg

FC Midtjyllands A/S præsenterede tirsdag aften et underskud i halvårsregnskabet for sidste halvdel af 2014.

- FCM Holding A/S realiserede første halvår 2014/15 et resultat før skat på minus 29,3 millioner kroner, lyder det i en pressemeddelelse.

Omsætningen udgjorde 45,3 millioner. Resultat af primær drift er minus 28,6 millioner kroner. Og det er en forringelse i forhold til sidste år. Årsagen skal blandt andet findes i et faldende transferresultat.

Sportslig succes

Det økonomiske underskud lader sig dog ikke komme til udtryk i de sportslige resultater. Tværtimod.

- Sportsligt oplever FCM succes. FC Midtjyllands Superligamandskab var ved vinterpausen placeret på en 1. plads, mens FCM Håndbold ved årsskiftet var placeret på en 3. plads i Håndboldligaen.

Klubben forventer stadig et underskud på mellem 35 og 40 millioner som årets resultat for 2014/15.