Test til raske - nye testmuligheder flere steder i landsdelen

Region Midtjylland åbner otte testcentre for raske borgere - fire af dem ligger i Midt- og Vestjylland.

Dette er et arkivbillede.
Dette er et arkivbillede.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fredag slog Region Midtjylland dørene op for en række mobile testenheder.

Formålet med de nye testenheder er, at de skal være til stede i byer, som har relativt langt til de hvide testtelte, som er opstillet i Herning, Viborg og Aarhus.

Derfor vil man fremover kunne blive testet for covid-19 i Holstebro, Skive, Ringkøbing og Lemvig. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse. 

Dan dig et overblik over, hvor du kan blive testet i landsdelen.
Dan dig et overblik over, hvor du kan blive testet i landsdelen.
Foto: Region Midtjylland

Regionen har yderligere fire mobile testenheder, men de skal ikke operere i Midt- og Vestjylland. 

Det særlige ved den nye testmulighed er, at tilbuddet kun gælder raske patienter. Hvis man har symptomer på coronavirus, skal man fortsat kontakte egen læge og lade være med at møde op.

Man bestiller tid til en podning via sin egen læge eller på coronaprover.dk

Udover at der nu vil være testenheder i den nævnte række byer, vil der også i sommertiden være mulighed for at blive testet på steder, hvor der færdes mange mennesker.

Da testenhederne er mobile, er det forskelligt, hvornår det er muligt at få adgang til at blive testet.

HVORNÅR KAN MAN BLIVE TESTET?
Lige ugerKl. 9-11Kl. 13-15
Mandag-onsdag-fredag-søndagHolstebroSkive
Tirsdag-torsdag-lørdagRingkøbingLemvig
Ulige uger
Mandag-onsdag-fredag-søndagRingkøbingLemvig
Tirsdag-torsdag-lørdagHolstebroSkive

Du kan finde mere information om eksempelvis adresser på de forskellige teststeder på Region Midtjyllands hjemmeside.

Alle testenheder vil være tilstede ved byens lokale hospital eller sundhedshus.