Blodtappersagen

Blodtappersagen: Hvad er Münchausen by Proxy?

Münchausen by Proxy, der også er kendt som medicinsk børnemishandling, er en sjælden sygdom. Vi har talt med to eksperter om sindslidelsen.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Når den opsigtsvækkende blodtappersag fra Skjern, hvor en mor er tiltalt for at have tappet sin søn for blod,  skal for retten, kan et af sagens helt store omdrejningspunkter meget vel blive den sjældne sygdom Münchausen by Proxy.

Flere eksperter har siden moderens anholdelse peget på, at hun kan lide af sygdommen, der også kendt som medicinsk børnemishandling. En sygdom, hvor en voksen, ofte mødre, fremprovokerer sygdomssymptomer hos deres barn.

TV MIDTVEST har talt med to eksperter om det sjældne fænomen.

- Det er ikke ofte, vi ser det, men der er i hvert fald en eller to gange om året, hvor jeg ser noget, jeg skal kigge lidt nærmere på, siger overlæge på børnehospitalet i Odense, Karin Lassen.  

- Det er helt almindelige kvinder. De er ofte meget venlige og imødekommende overfor sundhedspersonalet, og de er meget opmærksomme og interesserede i udredningen af deres barn.

Er ofte uddannede indenfor sundhedsområdet

Psykolog Merete Reimer Jensen har været med til at udrede kvinder med sygdommen. Hun fortæller at personer med lidelsen ofte har en uddannelse indenfor sundhedsområdet.

- Det er mødre, der kan holde til det mest utrolige. Plejepersonalet kan give anerkendelse og udtryk for, at de selv ville være bukket under i samme situation. Som mor høster man rigtig meget anerkendelse for den måde at være mor på. De er meget optagede af barnet som det syge barn, hvor andre mødre jo er optaget af, at barnet skal blive raskt. De er optagede af at fortælle om sygeperioder.

- Vi ved, at adfærden er bevidst. Mødrene ved, hvad de gør og hvornår, de gør det. Men hvorfor de gør det, det ved de ikke, siger Merete Reimer Jensen.

TRE GRADER AF MÜNCHAUSEN BY PROXY

Opmærksomheden er vigtig

Ifølge overlæge Karin Lassen er den opmærksomhed, moderen får under barnets sygdomsforløb, en væsentlig faktor. 

- På en eller anden måde trives de med den omsorg og anerkendelse, der ligger i at have et sygt barn.

- De får stillet et behov for ros, anerkendelse og accept af dem som værende en god mor. Og det er der nogen, der har større behov for end andre. Og hvis man har en svag eller ukærlig opvækst, så kan man have et større behov, forklarer Karin Lassen.

Kan barnet få et normalt forhold til sin mor igen?

Eksperterne fortæller, at den medicinske børnemishandling typisk ikke stopper før barnet er blevet stort nok til selv at sige fra, eller nogen griber ind.

Relationen mellem barn og mor er helt grundlæggende forstyrret, forklarer de. Så kan barnet nogensinde få et normalt forhold til sin mor igen?

- Det kræver jo i hvert fald, at en mor står ved, hvad hun har gjort, og at mor og barn får hjælp til at få talt om det, siger Merete Reimer Jensen.

- Er de (personer med sygdommen, red.) ligeglade med deres børn? Det tror jeg ikke, man kan sige. Jeg ved fra nogle amerikanske beskrivelser, hvor børnene er døde, at de så er blevet kede af det. For det var ikke en del af planen.

Overlæge Karin Lassen fortæller, at et skadet barn på sigt vil kunne få tilliden til moderen tilbage på trods af mishandlingen.

- Når børnene bliver større, og de lærer at sige fra, så er der ikke noget i vejen for, at de kan se deres mor igen. Det starter ofte med et overvåget samvær, så relationen kan bygges op igen.

- De fleste børn elsker deres forældre med de fejl og mangler, de måtte have. Så det ville også være synd for børnene, hvis de ikke skulle se deres forældre igen.

Nu begynder retssagen

Blodtappersagen fra Skjern skal for retten i Herning mandag den 28. januar.

Personer med Münchausen by Proxy er egnede til almindelig fængselsstraf, og dermed er der ikke udsigt til en behandlingsdom, som man ofte ser det i forbindelse med psykiske lidelser.

Anklagemyndigheden går efter minimum fire års fængsel til den 36-årige mor fra Skjern.

10:42