Udover mange kritiske røster fik Astrid Krag også et synligt bevis på borgernes utilfredshed mod, at atomaffald fra Risø skal deponeres i kommunerne.
Ministeren fik 52.214 underskrifter mod en atomaffaldsplacering i en af de fem berørte kommuner - heriblandt Skive og Struer Kommuner.
Protestforeningen Morads fra Skive afleverede 12.221 underskrifter mod, at atomaffaldet skal placeres i Thise eller Skive Vest.
Borgergrupper og borgmestre fra de berørte holder i dag høring om atomaffaldet på Børsen i København.