VIDEO: Olietankvogn kørte i havnen

Færgedriften i Næssund indstillet til næste uge efter uheld med broklappen.

2Lastbil.JPG

En olietankvogn med 20.000 liter dieselolie røg i havnebassinet, da den ved 8-tiden torsdag morgen skulle køre af Næssund-færgen på Mors-siden.

Overfartsleder Find Petersen oplyser til tvmidtvest.dk, at broklappen simpelthen knækkede -  lastbilen trillede tilbage og ned i havnebassinet, men det lykkedes chaufføren at redde sig ud. Ifølge overfartslederen er han ikke kommet noget til.

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at lastbilen står på tre meter vand - der er ingen tegn på utætheder i tanken. Tankbilen kommer fra OK Benzin, der nu har sendt bud efter et bjærgningsfirma, så denkan blive trukket op af havnebassinet.

Færgedriften er på grund af den ødelagte broklap indstillet til slutningen af næste uge.

Se video fra havnen her - fra mobiltelefon:

 

Interview med politiets indsatsleder Allan Riis: