Håndbold: TTH Holstebro-kvinder vinder vestjysk lokalderby

Der var aldrig tvivl om udfaldet, da TTH Holstebro med 34-20 besejrede Ringkøbing i damernes håndboldliga. Med sejren spiller TTH sig tæt på top-8

20190105-170811-l_31mb.jpg
Foto: Axel Schütt / Ritzau Scanpix

Undertippede Ringkøbing havde ikke tænkt sig at give op uden kamp. 

Ringkøbing bragte sig i begyndelsen foran med 5-2, men så ændrede kampen karakter, og værterne kom i gang.
En periode på 21 minutter frem mod pausen endte med 15-4 til TTH-spillerne, der dermed førte med 17-9, før de sidste 30 minutter. Dermed var kampen reelt afgjort.

Sarah Stougaard førte an i opvisningen med ni scoringer for TTH Holstebro.

Hen imod slutningen af kampen blev hjemmeholdets Ilda Kepic sendt på banen til sin debut for TTH Holstebro, efter at den 23-årige bagspiller har kæmpet sig tilbage efter en korsbåndsskade.

TTH Holstebro er placeret på niendepladsen i ligaen lige uden for top-otte, der giver adgang til slutspillet.
Holdet har 14 point - to færre end Viborg på ottendepladsen.

Ringkøbing er næstsidst i rækken med fire point.

/ritzau/