TTH forlænger med cheftræner

Det bliver også Niels Agesen, der i de kommende to sæsoner skal stå i spidsen for TTH's damer.

TTHTraener.jpg

Team Tvis Holstbro har forlænget kontrakten med deres cheftrænger Niels Agesen. Og det er er TTH-direktør Jacob Jørgensen rigtig godt tilfreds med.

- Niels har givet mange eksempler på, at han er en endog meget dygtig træner, og han har bl.a. ført TTH's damer til en DM-finale og gjort dem til vinder af EHF Cup'en, lyder det fra Jacob Jørgensen.  

Comeback efter skuffende sæson

I sidste sæson leverede holdet ikke, som forventet. Men cheftræneren har oppet sig gevaldigt:

- Han har effektivt svaret igen med at sammensætte et nyt og meget slagkraftigt hold, der netop har spillet sig i pokalfinale og pt. ligger nummer to i Boxerligaen, lyder det fra Jacob Jørgensen.

Tilhænger af kontinuitet

Niels Agesen er glad for kontraktforlængelsen med den klub, han har været en del af igennem de sidste 10 år.

- Det har været en spændende rejse med mange udfordringer og succeser. Nogle vil måske hævde, at 10 år er mange i den samme klub, men jeg er tilhænger af kontinuitet i arbejdet. Vi har to gange bygget nye hold op, og det sikrer en god dynamik i tingene. Og jeg ser tilbage på 10 år, hvor vi blandt andet har taget en masse talenter og løftet dem til et meget højt niveau, siger Niels Agesen.

Cheftræneres nye kontrakt løber frem til juni 2017.