Tomt rådhus koster dyrt

Thisted Kommune skal årligt betale 237.000 kroner til drift at det tomme rådhus i Hanstholm.

raadhus110913.jpg

Det tomme Rådhus i Hanstholm er en dyr fornøjelse for Thisted Kommune. De skal hvert år punge ud med 237.000 kroner for at holde driften ved lige.

- Indtil videre vælger vi at se tiden an. Blandt andet med tanke for nye muligheder og behov i forbindelse med en udvidelse af Hanstholm havn, siger Borgmester Lene Kjelgaard Jensen, til Nordjyske.dk.

Den 3.514 kvadratmeter store bygning vil koste kommunen 237.000 kroner til drift, frem til den dag bygningen bliver solgt. Kommunen har igennem flere år ikke brugt de mange kvadratmeter, men det har altså heller ikke været muligt at sælge det. Senest i efteråret 2012 var bygningen sat til salg uden nogen mindstepris, men heller ikke det kunne lokke købere til. Derfor valgte økonomiudvalget at se tiden an.