Talentcenter for ballet

Talentcenter for ballet

Holstebro Kommune indgår ny aftale med Det Kongelige Teater og Balletskolen

Holstebro satser på talentfulde balletdansere.

Kommunen har lavet en ny 4-årig aftale med Det Kongelige Teater og Balletskolen i Holstebro.

Aftalen sikrer, at der fortsat er en balletskole i byen, og samtidig bliver der oprettet et talentcenter for Den Kongelige Balletskole - talentcentret skal fungere som hovedcenter for en række andre jyske talentcentre.

Lederen af Balletskolen i Holstebro, Kent Sommer Mortensen, er godt tilfreds med den nye aftale.

- Først og fremmest er vi glade for, at vi nu har arbejdsro frem til 2014, så vi kan fortsætte arbejdet med at opdyrke og udvikle talenter til Den Kongelige Ballet, siger Kent Sommer Mortensen.