Sprogproblemer? Syrisk læge kan ikke være læge i Danmark

En syrisk læge har i flere år kæmpet for at kunne arbejde som læge i Danmark. Men det er op ad bakke.

Edrees Hussain Abdullah i sin forretning i Herning, som han foreløbigt må tjene sine penge i. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

02:03

For godt et år siden fortalte TV MIDTVEST om en indonesisk læge i Skive, der også havde fået godkendt sin uddannelse fra hjemlandet. Men hun skulle udvises, fordi hun ikke bestod den fornødne danskprøve.

Luk video

Edrees Hussain Abdullah kom til Danmark i 2014. I sit hjemland, Syrien, var han en del af det kurdiske mindretal, men på grund af krig måtte han flygte.

I Syrien var han læge. Gennem 16 år. Både på hospital og i sin egen klinik. Så det var et naturligt kald for ham også at arbejde som sådan, da han kom til Danmark. 

- Jeg havde forventet, at det ville blive svært - at jeg selv skulle gøre en indsats, siger han til TV MIDTVEST.

Men ønsket og drømmen er foreløbigt ikke realiseret.

Dansk-niveau ikke godt nok

Da han kom til landet, blev han som alle andre vurderet og placeret i det niveau af danskundervisning, som de danske myndigheder vurderede, han kunne gennemføre. Der er tre niveauer, og Abdullah blev placeret på andet niveau. Det gennemførte han. 

Problemet er så, at han skal gennemføre niveau tre for at kunne fortsætte sin omskoling til det danske sundhedsvæsen. Og det vil kommunen som udgangspunkt ikke betale, da han kun har krav på at få betalt undervisning på ét niveau. Så han skal selv betale.

- Jeg var sur og vred, men hvad skal jeg gøre? Jeg bliver nødt til selv at gøre noget, forklarer han.

Derfor åbnede han med hjælp fra sit SU-lån og en privat investor en butik i gågaden i Herning.

Edrees Hussain Abdullah i gang med at hænge varer op i sin forretning, Joudi Butik. Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Hvorfor kan du ikke selv betale for din danskundervisning?

- Jeg har lånt penge til at åbne butikken, og de penge ville jeg ikke bruge på undervisningen, fordi jeg på grund af mistillid til kommunen ikke stoler på, at det flytter noget. Jeg ville bare møde endnu en lukket dør. I stedet håber jeg at kunne tjene så mange penge i butikken, at jeg på et tidspunkt selv kan betale danskundervisningen, uddyber han.

Beskedent beløb - men penge er ikke nødvendigvis problemet

På Sprogcentret Holstebro undervises cirka 1.000 personer i dansk om året. Skolen har ikke noget at gøre med Edrees Hussain Abdullahs sag, men forstander Lars Graugaard anslår, at det vil koste mellem 15.000 og 30.000 kroner at opgradere en person fra andet til tredje dansk-niveau.

Under normale omstændigheder. Det vil sige, at personen er i stand til at gennemføre niveauet inden for en almindelig mængde af undervisning. Men det er langt fra sikkert, er forstanderens erfaring.

- I nogle tilfælde kan det simpelthen ikke lade sig gøre, og det betyder, at det kan have nogle høje konsekvenser, fordi det betyder noget for nogle jobmuligheder, siger Lars Graugaard.

- Men dér, hvor det er et ultimativt krav, kan det være en barriere, som man ikke kan komme forbi.

Lars Graugaard er forstander på Sprogcentret Holstebro. Han har mere end 30 års erfaring med danskundervisning til personer, som kommer til Danmark. Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Som regel er det altså ikke ifølge Lars Graugaard økonomien, der spænder ben for sproglig opkvalificering.

- Det er sjældent ressourcer, der er problemet.

Hvad er så problemet?

- Det er, at der bliver stillet en opgave om at tilegne sig nogle kompetencer på et bestemt niveau, som nogle personer simpelthen ikke kan leve op til - uanset hvor mange penge man kommer med.

Han oplever samtidig, at det er sjældnere og sjældnere, at danske myndigheder og virksomheder afviser højt uddannede personer i døren, fordi man mange steder i Danmark mangler folk med høje uddannelser. Det kan være læger og ingeniører.

Kommune kigger indad og vil gerne hjælpe læge

Edrees Hussain Abdullah fik i 2016 godkendt sin syriske lægeuddannelse i første instans. Med blandt andet følgende ordlyd kom svaret fra Styrelsen for Videregående Uddannelser:

- Vi har vurderet din uddannelse til at svare i niveau til en dansk kandidatuddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område, dog 2 år af en 3-årig kandidatuddannelse i medicin.

Næste skridt er at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal afgøre, om han egentlig kan omskoles til at blive dansk læge ved hjælp af noget efteruddannelse og undervisning i det danske sundhedsvæsen. Altså når sproget er på plads.

Herning Kommunes sagsbehandlere har hjulpet ham allerede. Og Tommy Højmark Tønning (S), der er formand for beskæftigelsesudvalget beklager, hvis Edrees Hussain Abdullah har mistet tilliden til kommunen.

- Det er selvfølgelig noget, vi må have kigget på. En sag har selvfølgelig altid to sider, og der kan være tale om en beklagelig kommunikationsbrist mellem ham og pågældende sagsbehandlere. Jeg ved som udgangspunkt, at jeg har nogle dygtige folk ansat i kommunen, så jeg kan kun opfodre ham til, at han henvender sig til kommunen igen for at få en afklaring, siger formanden.

Tommy Højmark Tønning erkender, at der kan være sket misforståelser i forbindelse med Edrees Hussain Abdullahs sagsbehandling. Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

- Det er selvfølgelig ikke optimalt, hvis han rent faktisk har en lægeuddannelse, at han bare - i parantes - skal nøjes med at være butiksejer.

Kommunen er netop nu i gang med at gå sine arbejdsgange efter i sømmene i forhold til hele beskæftigelsesområdet - altså også hvordan sagsbehandlingen foregår i forhold til flygtninge og udlændinge.

05:58 Luk video