Somalier stadig ikke mentalundersøgt

Somalier stadig ikke mentalundersøgt

Den 28-årige somalier, der er sigtet for drabet på socialrådgiver Birthe Christiansen i Holstebro, er stadig ikke mentalundersøgt. Onsdag fik han sin fængsling forlænget.

Den somaliske mand, der er sigtet for drabet på Birthe Christiansen, sidder på sygeafdelingen i Vestre Fængsel, men var i dag i retten i Holstebro. her fik han forlænget sin varetægtsfængsling i endnu fire uger - en kendelse, hans forsvarer kærede til landsretten.

Den somaliske mand er endnu ikke blevet mentalundersøgt, fordi der ikke har været plads på sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Her skal manden indlægges og undersøges hen over en periode. Midt- og Vestjyllands Politi regner med at få en plads på anstalten til den 28-årige somalier inden for de næste fire uger.