Solouheld: Væltede rundt i bil

To børn og to voksne i voldsomt trafikuheld. Føreren er mistænkt for spirituskørsel.

Ambulance_paa_vej_0_0.jpg

En bil med to voksne og to børn fra Ølgod forulykkede her til eftermiddag ved Sønderklitvej ved Årgab.

Kvinden på 35 år, som kørte bilen, mistede herredømmet, efter hun var kommet ud i rabatten. Selvom hun forsøgte at genvinde kontrollen, så røg bilen over i den modsatte side og ned i en grøft, hvor den væltede rundt flere gange.

Manden på 39 år og kvinden, er sammen med de to børn, en dreng og en pige på henholdsvis fem og seks år, kørt på skadestuen. Ingen er ifølge politiet i livsfare.

Politiet mistænker den kvindelige fører af bilen for at have været spirituspåvirket, da uheldt fandt sted. Derfor afventer de nu en blodprøve før de går videre med sagen.

Vejen var spærret i halvanden time efter uheldet.

Opdatering 12. oktober kl. 08.31:

- Politiet oplyser, at blodprøven af den kvindelige fører viste en promille væsentligt over det tilladte, og hun er nu sigtet for spirituskørsel. Den præcise promille kan først fastslåes om tre uger.Den mandlige medpassager er uden for livsfare og fortsat indlagt på Regionshospitalet i Herning, mens kvinden og de to børn er uskadte.