Skive-politiker i KL's bestyrelse

Skives viceborgmester, Preben Andersen, er ny mand i KL's bestyrelse.

Efter et godt kommunalvalg har Dansk Folkeparti sikret sig en ekstra plads i Kommunernes Landsforenings bestyrelse. Den post går til Preben Andersen, der er Skives viceborgmester.

- Jeg havde ikke set den komme. Jeg blev stolt, da jeg fik beskeden, siger Preben Andersen til tvmidtvest.dk

Han fik beskeden fredag, men måtte først offentliggøre det i dag. Det var dog ikke helt nemt at holde tæt med den glædelige nyhed.

- Jeg fortalte det lige til mine børn, siger Preben Andersen.

Med posten bliver Preben Andersen næstformand i KL's erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg.

Preben Andersen har første møde i KL's bestyrelse 24. april.