Ulovlig skamstøtte rejst ved Cheminova

En markering af Danmarks Naturfredningsforening utilfredshed over den manglende politiske ageren i forhold til miljøudslip er i dag blevet rejst.

1 af 3

Naturforkæmpere og miljøentusiaster har gennem de sidste mange år kæmpet for at få områderne omkring Høfte 42 ved Haboøre Tange samt Grindstedværkets forureninger i Kærgård Klitplantage renset for kemikalier. I dag har Danmarks Naturfredningsforening markeret deres utilfredshed over, at der aldrig er blevet taget politisk ansvar for at få giftdepoterne renset.

"Til SKAM", "Kærgaard Klitplantage, Grindsted By", "Høfde 42, Harboøre Tange", "Forgiftning af dansk natur", "Forurening af grundvand og havvand". Sådan står der på den 2,3 meter høje granitsten, som Danmarks Naturfredningsforening i dag har rejst ved på Rønland nær Cheminovas fabriksanlæg. Det er en skamstøtte over den danske miljøpolitik, som nogen måske vil kalde civil ulydighed.

- Vi markerer, at det er for ringe, at der ikke bliver sat en klar økonomiplan for at rydde op ved Høfte 42, på hele Harboøre Tange og Rønland og ved Kærgård Klitplantage samt Grindsted by. Det er fortidens kemisynder, som kræver en aktiv handling nu, siger talsperson for Skamstøtten, John Clausen, der også er næstformand ved DN i Lemvig og medlem af foreningens Miljø Faglige Udvalg samt talsperson for Skamstøtten.

John Clausen er også utilfreds med, at mange landpolitikere kommer forbi Høfde 42, hvor de konstaterer, at det er for ringe, at der ikke bliver gjort noget i forhold til at ryddet op på de nedsunke kemikalier.

Skamstøtten er skænket af Finn Bro-Rasmussen, der er uddannet kemiingeniør. Han arbejdede tre måneder hos Cheminova i 50’erne og har siden da været blandt foretagenets største kritikere.