Skal studerende betale for uddannelse?

Ifølge Berlinske kræver Vestres Esben Lunde Larsen, at uddannelsesministeren nedsætter en kommission, der skal undersøge muligheden for brugerbetaling på videregående uddannelser.

Fysstuderende 171212.jpg

Brugerbetaling kan være et middel til at forberede motivationen blandt de studerende.

Det mener partiet Vestre, som nu ønsker, at uddannelsesministeren nedsætter en kommission. Den skal blandt andet undersøge muligheden for, at studerende skal betale for at gå på en videregående uddannelse.

 - Det er klar, at brugerbetaling kan have en social slagside, men brugerbetaling kan også medvirke til, at studerende bliver hurtigere færdige og er mere målrettede, siger Vestres uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen i dag til Berlinske og fortsætter:

 - Vi er nødt til at gøre op med, at brugerbetaling er et tabu. Vi er det samfund i EU, der har de mest lukrative uddannelsesordninger. Det har nogle utroligt gode effekter, men også nogle slagsider, siger uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen, (V).

Borgerlige og erhvervsliv bakker op

Vestre står ikke alene med ønsket om en kommission.

Både Dansk Folkeparti, de Konservative, Liberal Alliance og desuden Dansk Industri bakker op.

 - Der er nogle kæmpe problemer i forhold til, at de udklækkede kandidater ikke matcher erhvervslivets behov, og det skyldes blandt andet det frie uddannelsesvalg. Det kan vi godt blive ved med at have, men så skal vi have nogle incitamenter som eksempelvis brugerbetaling, der kan skabe de adfærdsændringer, vi har brug for. Det kan ikke nytte, at vi ikke tør tale om brugerbetaling, for det er noget, man har i mange andre lande, siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhoff, Dansk Industri, til Berlinske.