Sandra Toft: En ubehagelig følelse

- Man ved ikke, om man er købt eller solgt, siger landsholdsmålvogter.

211212_Sandra_Toft.jpg

Spillerne på Team Tvis Holstebros kvindeligahold er påvirkede af usikkerheden om klubbens fremtid.

- Det er en ubehagelig følelse at gå rundt med, for man ved ikke helt, om man er købt eller solgt, siger landsholdsmålvogteren Sandra Toft til TV/MIDT-VEST.

Usikkerheden er opstået, fordi klubbens ledelse arbejder på en ny strategi for fremtiden. Ifølge direktør Jacob Jørgensen er der endnu ikke truffet en beslutning. Der arbejdes på flere forskellige muligheder, men en af dem er at lukke det ene af klubbens to ligahold.

- Det vil være synd for klubånden. Der er noget hjerte over den her klub, og vi vil miste halvdelen af det, hvis de fjerner et af holdene, siger Sandra Toft.

Jacob Jørgensen kan ikke sige, om det i givet fald vil være kvinde- eller herreholdet, der skal lukkes - men Sandra Toft er ikke i tvivl.

- Vi ved godt, at hvis der skal fjernes et hold, så bliver det os, siger hun.

 Interview med Sandra Toft om den usikre situation:

0:33
Sandra Toft