Sådan kan du følge motorvejsåbningen i TV

Åbningsfesten i Silkeborg kan følges fra 11:30 - 17:30 på TV MIDTVEST MOKKA, og der er masser af highlights i nyhedsudsendelsen kl. 19:30.

Kronprins Frederik åbner Silkeborgmotorvejen i eftermiddag. Foto: Arkiv

Åbningen af Silkeborgmotorvejen er planlagt som en stor folkefest med cykelløb, musik, teater, et rekordforsøg med verdens længste elbil-kortege og et kronprins-klip som kronen på værket når vejen åbnes officielt kl. 16:30.

Hele åbningsfesten kan ses i fjernsynet. Vores kolleger fra TV 2 Østjylland producerer seks timers live-tv, som vi også sender på TV MIDTVEST MOKKA uafbrudt fra kl. 11:30 - 17:30.

Programmet følger både aktiviteterne på festpladsen inde i byen og på selve motorvejen.

I nyhedsudsendelsen i aften 19:30 sender vi highlights fra festen.

Det samlede program for dagens begivenheder i Silkeborg kan ses her på Vejdirektoratets hjemmeside.