Rideklubbens bestyrelsen beklager

Bestyrelsen på Struer Rideskole beklager nu, at den ikke skred tidligere ind overfor den sexdømte svenske ridelærer.

struerrideklub2.1.jpg

Bestyrelsen på Struer Rideskole beklager fredag forløbet i sagen om den sexdømte ridelærer, skriver Dagbladet Struer.

- Vi vil gerne understrege, at vi i bestyrelsen er meget kede af denne sag og beklager forløbet som i bagklogskabens lys kunne være afsluttet hurtigere, skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse, som Dagbladet modtog fredag formiddag.

Bestyrelsen har fået hård kritik for at fortsætte samarbejdet med ridelæreren Hugo Linderoth, selv om klubben var blev gjort opmærksom på, at den svenske ridelærer tidligere var dømt for overgreb på børn.

- Omfanget af de overtrædelser, der er begået, var præsenteret for bestyrelsen som langt mindre, og da vi bliver bekendt med det fulde omfang af sagen, drager vi selvfølgelig den konklusion, at han ikke kan være i klubben længere, skriver rideklubbens bestyrelse.

TV MIDTVEST har i løbet af sagen forsøgt at få et interview med rideskolens bestyrelsesformand, men formanden har ikke ønsket at medvirke i et interview til kamera.