Regnskab: Nedgang for B&O

Struer-virksomheden B&O præsenterede fredag et kvartal regnskab med 125 millioner kroner i minus.

Det går ikke godt for Bang & Olufsen. Kunderne svigter, og derfor præsenterede Struer-virksomheden fredag et kvartalregnskab på minus 125 millioner kroner før skat. Sidste kvartal havde B&O et plus på 19 millioner kroner.

Forventet resultat

De røde tal på regnskabet var forventet, da virksomheden for få uger siden var ude med en kraftig nedjustering af regnskabet. Det medførte at aktierne faldt på børsen med 14 procent.

- Underskudet var ventet, men jeg synes strategien de har lagt er rigtig. Der har været nogle skuffelser undervejs, og der kan sagtens komme flere, men rejsen og målet for B&O virker fornuftigt, siger Jesper Christensen, der er aktieanalytiker for Alm. Brand.

Bang & Olufsen valgte fredag at nedjustere de samlede forventninger til årsregnskabet fra 3008 millioner kroner i salg til 2800-2900 millioner kroner.

- Vi begynder at se en positiv effekt fra vores vækststrategi i Kina, men det er stadig ikke nok til at kompensere for den fortsatte makroøkonomiske svaghed, især i Europa, siger direktør i B&O Tue Mantoni som en kommentar til regnskabet.

TV/MIDT-VEST sendte dette indslag om fyringer i B&O d. 15/1 2013:

00:55 Luk video