Regionen: Hospice er kun for døende

Et hospice i Hvide Sande har lige nu mange tomme pladser. Nye regler kræver nemlig, at patienterne skal dø inden for kort tid, hvis de skal ha en plads på hospice

29.04.2010hospice1_001.jpg

Man skal være i den sidste tid af sit liv, hvis man vil på hospice. Region Midtjylland har strammet visitationsreglerne, og det betyder tomme værelser på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Før kunne man som uhelbredeligt syg få et kortere aflastningsophold på hospice. Det betød, at cirka 20 procent blev udskrevet igen. Det sætter de nye regler en effektiv stopper for. Det vækker harme hos lederen af Anker Fjord Hospice, som mener, at hospicet også har en vigtig funktion i forhold til at aflaste de langtidssyge.

Vil ensarte ydelserne

Regionen har strammet reglerne for at ensarte de ydelser, som de fire hospices i regionen tilbyder. Hos Hospice i f.eks. Århus er der i forvejen kun plads til de patienter, der er så syge, at de har meget kort tid tilbage at leve i.  

Se interview med Herdis Hansen, Hospicechef hos Anker Fjord Hospice, Hvide Sande her: