Nyt hovedkvarter til politiet

Midt- og Vestjyllands politi slipper snart for at have syv forskellige adresser i Holstebro.

Justitsminister Lars Barfoed (K) var så tæt på at love Midt- og Vestjyllands Politi et nyt hovedkvarter, som han overhovedet kunne komme, da han torsdag formiddag besøgte Holstebro.

Siden politireformen trådte i kraft i 2007, har Midt- og Vestjyllands Politi været spredt ud på syv forskellige adresser i Holstebro, men nu regner justitsministeren med, at pengene snart kan bevilges.

Ingen aftale uden nyt hovedkvarter

- Jeg medvirker ikke til en aftale om politiets økonomi i de kommende år, uden at der er sikkerhed for, at der kommer en ny politistation i Holstebro. Og det skulle gerne være sådan, at arbejdet kan blive sat i gang straks efter, at vi har den aftale, siger Lars Barfoed til TV/MIDT-VEST.

Ministeren regner med, at et nyt hovedkvarter kan stå færdigt i løbet af et par år.

Politidirektør Jens Kaasgaard kalder ministerens udmelding for "meget meget tilfredsstillende".

Interview med justitsminister Lars Barfoed:

01:31 Luk video

Sådan reagerede politidirektør Jens Kaasgaard på ministerens melding:

00:32 Luk video